Serritslev kirkes indre skal nu restaureres

 

Arbejdet ventes begyndt omkring 1. oktober, og omkostningerne ventes at blive omkring 127.00 kroner

 

Som bygningsværk betragtet er den kullede kirke i Serritslev noget af en perle. Dens granitkvadre er lagt med en nænsomhed, saa den trods ombygning og restaurering udført af almindelige landsbyhaandværkere fremtræder som en arkitektonisk helhed.

Men er den udvendig fra smuk at skue, kan det samme ikke helt siges at være tilfældet i det indvendige. Her skæmmes det ærværdige kirkerum med dets særegne højtid af et inventar fremstillet paa et tidspunkt – nemlig i slutningen af det nittende aarhundrede – hvor man havde bevæget sig bort fra det naturlige og stilrene og over i det kunstige. Ogsaa alteret har paa et eller andet tidspunkt været udsat for en udvidelse som i hvert fald ikke har været af det gode.

 

Lange og trange forhandlinger

Serritslevs befolkning er glad for kirken, men allerede for flere aar siden begyndte man at pusle med tanken om en restaurering, som dels skulle faa kirkens indre til at svare til dens ydre, dels give den noget af si oprindelige indvendige udseende tilbage. Tanken og ønsket herom skyldes bl. A. ogsaa at loft og gulv saavel som alteret efterhaanden var præget af tidens tand.

En overgang var den tanke fremme i forbindelse med en indvendig restaurering at forsyne kirken med et taarn, men selv om der blev foretaget en indsamling, blev planen ikke realiseret, og i dag vil en saadan tilladelse ikke blive givet idet man fra nationalmuseets side vil hævde, at en gammel kullet kirke skal vedblive med at være kullet.

Til gengæld er man nu naaet saa vidt, at man i begyndelsen af næste maaned vil gaa i gang med en meget omfattende indvendig istandsættelse, der vil vare hele vinteren og ganske ændre kirkerummets udseende. Genindvielsen ventes at kunne finde sted palmesøndag næste aar.’

 

Kun prædikestolen forbliver uforandret

Restaureringen er saa omfattende, at praktisk taget kun den meget smukke prædikestol fra 1726 bliver som den er. Helt uberørt af istandsættelsen bliver den dog ikke, idet den bliver sænket en del.

Men alt det andet bliver anderledes. I selve kirkerummet skal der lægges nyt gulv og nyt loft, stolestaderne skal udskiftes, der skal indsættes nye døre og foretages en nyinstallation af varme. Der bliver indrettet oliefyr og varmluftanlæg, og fyrrummet anbringes paa vaabenhusets loft. Vaabenhuset som saadan bliver noget mindre idet der ved hver side af indgangsdøren indrettes et stort skab, hvoraf det ene bliver trappeopgang til loftet og det andet redskabsrum. Samtidig bliver vaabenhuset opvarmet, saa det kan benyttes som venteværelse ved barnedåb m.v.

For kirkerum saavel som kor gælder der at der vil blive foretaget en vis afgravning, ligesom gulvet i koret, der nu er skraat, bliver rettet op og derefter kommer til at ligge et par trappetrin eller tre over gulvet i skibet.

 

En trefløjet altertavle

Mest iøjnefaldende bliver dog utvivlsomt alteret i dets nye skikkelse.Det nuværende alter omfatter en altertavle med Rubens ”Nadveren” som motiv og med fire relieffer i egetræ ved siden af illustrerende Jesu indtog i Jerusalem, fodtvætningen, Gethsemane og nadveren. Disse relieffer vil komme til at danne alterets midterparti flankeret af to fløjdøre med elleve apostler fra det oprindelige alter der formentlig stammer fra 1726 ligesom prædikestolen. Aarstallet findes i hvert fald paa alteret, men det står noget uklart, aarstallet gælder for opsætningen af den nuværende altertavle. Når der kun er tale om elleve apostle, skyldes det at Judas er forsvundet.

Disse apostle var efter forandringen af alteret taget ned, men blev på provst Krarups foranledning paa ny sat op.

 

I øvrigt indrettes der en ny alterskranke, og døbefonten bringes tilbage til den oprindelige plads ved det nuværende fyr. Træværket males i farver, der afpasses efter rummet og inventaret, bl.a. vil loftet blive udsat for en speciel behandling.

Endvidere vil kirken faa et nyt orgel.

 

I samraad med Nationalmuseet

Planerne for restaureringen er udarbejdet i samraad med Nationalmuseet, der har tilbudt at opbevare det nuværende alter og lade det istandsætte. Man venter sig for øvrigt en del af de nødvendige udgravninger, idet der paa fløjene paa alteret er svage tegn af vaabenskjolde, ligesom der formentlig i koret saavel som i skibets midtergang er tale om gamle begravelser.

Tømrer- og snedkerarbejdet er overdraget til tømrermester E. Thomsen, murerarbejdet til Andreas Therkelsen og elinstallationen til H. Aagaard, alle Serritslev. Malearbejdet er endnu ikke bortgivet.

De samlede udgifter ved restaureringen er anslaaet til 127.000 kr. heraf har menighedsrådet en fond på 30.000 kr. hidrørende dels fra førnævnte indsamling, dels fra en aarlig henlæggelse i de senere aar. Af kirkens midler frigives 6900 kr. og af stiftsmidlerne ydes et laan paa 90.000 kr., hvoraf dog halvdelen formentlig bliver tilskud. Paa baggrund af et sådant overslag skulle den aarlige merudskrivning i kirkeskat blive 1000 kr., men til gengæld skulle fyringsudgifterne blive halveret.

 

Gudstjeneste i biblioteket

I den tid restaureringen staar paa, er det hensigten at henlægge gudstjenesterne til bibliotekslokalet i skolen, ligesom der maaske en gang om maaneden vil blive indsat en kirkebil til Brønderslev, med henblik paa altergang. Kirkelige handlinger saasom barnedåb og bryllup vil blive henlagt til Brønderslev, mens man ved begravelser vil være henvist til at benytte Brønderslev gamle kirke eller kapellet.

chris

 

 

 

 

Middelalderligt podium er fundet i Serritslev kirke.

 Formentlig flere begravelser i selve kirken, men de gamle faar lov at hvile i fred.

 

I forbindelse med den omfattende restaurering af Serritslev gamle kirke er der vinterens løb og navnlig i de allersidste dage gjort en del fund.

Fundene er nu blevet nærmere undersøgt, bl.a. af magister Erik Skov fra Nationalmuseet, der i forbindelse med et besøg paa Læsø ogsaa har været i Serritslev.

 

Fra det første alter

Det mest interessante er uden tvivl en ret stor kampesten, som ligger foran det gamle romerske alter. Da man kort før jul stødte på stenen, var man af den opfattelse, at der maaske var tale om en meget gammel begravelse, hvorfor den blev dækket til igen.

Dette viser sig dog ikke at være tilfældet. I hvert fald mener magister Erik Skov, at stenen er et middelalderligt podium, eventuelt en sags tappesten, der har været anbragt her foran kirkens første alter, hvilket vil sige, at stenen har ligget der i ca. 800 aar.

Fra Nationalmuseets side vil man ikke foretage sig noget m.h.t. stenen, idet man holder paa, at ting af den art bør blive liggende paa deres oprindelige sted. Af samme grund har man fra Nationalmuseets side ogsaa afslaaet et ønske fra Serritslev menighedsråd gaaende ud paa, at alteret i forbindelse med restaureringen skulle sænkes. Hergælder det ydermere, at det nuværende alter staar paa resterne af et gammelt hedensk alter.

 

Begravelse lige under kirkegulvet.

Man har længe haft en anelse om, at der i Serritslev kirke – som i andre kirker – er tale om begravelser i selve kirkerummet. Bl.a. har et bestemt sted paa midtergangen haft en tendens til at synke. Afgravningen af kirkegulvet har bekræftet antagelsen. I aar stødte man paa den paagældende grav, en trækiste med hensmuldrende ben. Og i forgaars fandt man noget nærmere koret rester fra en anden begravelse, nemlig et kranium og to kraftige benknogler, formentlig stammende fra en mandsperson. Men efter alt at dømme vil de gamle faa lov til fortsat at hvile i fred. En vis afgravning af gulvet er paakrævet, men efter forhandlinger med Nationalmuseet er man enedes om ikke at grave saa dybt som oprindelig besluttet. Hvad begravelserne angaar, siger magister E. Skov, saa tog man det i sin tid ikke saa nøje med graven dybde. Blot de døde kom under jorden, var jordlagets tykkelse af mindre betydning. Det er ikke muligt at sige noget om, he der ligger begrav i kirken. Præsterne blev isin tid meget ofte ravt i selve koret, men har pladsen her været brugt, saa er det ikke utænkeligt, at en præst kan være stedt til hvile i skibet sammen med øvrigheds- og andre højtstaaende personer.

 

Blystøbning i selve kirkerummet

Det er ikke saa forfærdeligt meget, man ved om Serritslev kirke gennem aarene, men et fund nær den gamle mandsdør, gjort i gaard formiddag, peger hen imod et mørkt kapitel i kirkens historie. Det drejer sig om et haardt lag af en mørtellignende masse, som rent umiddelbart kunne lede tankerne hen mod det oprindelige mørtelgulv fra tiden før munkesten og fliser blev almindelige i mange kirker. En undersøgelse har imidlertid godtgjort, at det er resterne fra støbningen af blyplader til kirkens tag. Man har altsaa i sin tid anbragt støbegryden inde i selve kirkerummet nogle alen fra den nu for længst tilmurede mandsdør i kirkens sydvæg og har ikke taget det saa nøje med at rydde op efter sig. Helt afgjort kan det naturligvis ikke siges, men utænkeligt er det ikke at resterne hidrører fra blystøbningerne i forbindelse med den omfattende restaurering, som kirken gennemgik i slutningen af det 17. aarhundrede.

 

Da kirken var ”farlam”

Kirken var paa dette tidspunkt nærmest faldefærdig. I en indberetning fra 1632 siges, at kirkemuren er ”farlam”, hvilket vil sige brøstfældig.

Samtidig fortælles, at vaabenhusdøren er ”øde” og i de følgende aar siges noget mere om det fortsatte forfald. Kirkeloftet er raaddent og flere fjært mangler. Der mangler døre i klokketaarnet, ligesom kirkegulvet synker, saa kirkestolene staar paa hæld og uden døre.

Og bedre forholder det sig endnu ikke omkring aar 1650. Først efter svenskekrigen blev det muligt at faa tingene bragt i orden. Ved samme lejlighed forsynes kirken med en ejendommelig dekoration oppe paa taget, nemlig nogle blyfigurer der forestiller en skytte med bøsse, en hund og en hare. En tilsvarende dekoration fandtes samtidig i kirken i Bjergby.

 

Næppe færdig til paaske

Udover de nævnte ting er der ogsaa fundet et mindre antal mønter af ældre dato, men dette er almindeligt, og fagfolk lægger ikke skjul paa, at der nok vil blive fundet flere, efterhaanden som afgravningsarbejdet skrider frem. De paagældende mønter er givetvis af kirkefolket tabt og har faaet lov til at blive liggende.

Efter planen skulle kirken staa færdig til paaske, men om det sker er vel tvivlsomt. Det at man har følt sig forpligtet til at vente paa arkæologerne, har haft til følge, at arbejdsgangen er blevet noget forsinket. Men i sognet haaber man fortsat paa, at det vil være muligt at få tingene klaret, ogsaa fordi der i aar er et meget stort hold konfirmander.

Chris.

 

Serritslev kirke genaabnes efter en omfattende restaurering

 

Træskærerarbejder fra det oprindelige alter til ære og værdighed i nyt alterskab – Nyt inventar, nyt orgel og moderne varmeanlæg

Efter en gennemgribende restaurering genaabnes Serritslev kirke paa søndag, hvilket sker i forbindelse med en festgudstjeneste, hvor biskop Erik Jensen, Aalborg, prædiker. Søndag eftermiddag er Serritslev menighedsraad vært ved en sammenkomst i forsamlingshuset, hvor der vil blive nærmere redegjort for det omfattende arbejde, der har staaet paa siden i fjor efteraar og kommer til at koste ca. 127.000 kr.

 

Nærmere det oprindelige

Det rent umiddelbare indtryk er, at kirken efter restaureringen er kommet nærmere det oprindelige. Det skyldes først og fremmest ændringen af alterskabet, hvor det hidtidage alterbillede er udskiftet og erstattet med de fire gamle relieffer illustrerende Jesu indtog i Jerusalem, fodtvætningen, nadveren og Gethsamene  flankeret af de 11 apostle, idet Judas Iskariot er forsvundet.

De nævnte relieffer saavel som apostelfigurene skaaret i eg menes at hidrøre fra kirkens gamle alter og stammer formentlig fra begyndelsen af det 17. aarhundrede. Det drejer sig om meget fine træskærerarbejder, men sagkundskaben kan dog ikke med sikkerhed sige, om apostle og relieffer er skaaret af samme mand. I begge tilfælde har det imidlertid været tale om en mester af faget, hvilket kommer til udtryk i de meget talende ansigtsudtryk.

At samme gamle mester ogsaa har været i besiddelse af en vis portion lune fremgaar navnlig af relieffet illustrerende nadveren, hvor han har forsynet Judas med en tung pengepung, mens en anden apostel pudser næse paa gammeldags maner.

Tidligere var apostelfigurene farvelagte, men de er nu renset og passer af samme grund nøje sammen med det nye i lys eg udførte alterskab. Selve alterbordet er bortset fra enkelte udbedringer det samme som før, men det faar nok saa stilfuld præg, derved der er lavet en ny alterskranke, ligesom gulvet i koret er hævet, rettet ud og belagt med gule mursten. Tidligere skraanede gulvet svagt ned mod selve skibet.

 

Det menneskeligt ufuldkomne

Rent umiddelbart faar man det indtryk, at de gamle mestre som stod for opførelsern af Serritslev kirke, ikke har taget det saa nøje med maalene. Set fra skibets midtergang er korbuen nemlig trukket mod nord, mens alterbordet er trukket mod syd, og for at gøre forviringen fuldkommen er alterskranken placeret midt i koret.

Det hele menes imidlertid at være lavet med vilje for paa den maade at symbolisere den menneskelige ufuldkommenhed, hvad altsaa ogsaa de gamle mestre har erkendt.

Døbefonten, som i sin tid var placeret til venstre i korbuen men senere blev flyttet, saa den stod midt i koret, er nu flyttet ned i skibet, hvor den som i saa mange andre kirker er placeret modsat prædikestolen.

Det gamle krucifiks har ogsaa skiftet plads, idet det er rykket nærmere mod koret, men fortsat paa kirkens nordvæg. Hvad angaar prædikestolen, da har den faaet en grundig rensning og er i det hele taget blevet pudset og ligesom den har faaet en ny polstring.

 

Nyt orgel og varmeanlæg

Kirkerummet er for øvrigt blevet forsynet med nye stolestader og nyt teglstensgulv paa midtergangen. Stolestaderne er holdt i diskrete varme farver og tager sig langt bedre ud end før, hvor der langs med væggene var et træpanel.

Endvidere har kirken faaet et nyt orgel til afløsning af  det gamle, hvilket ogsaa er med til at give kirkerummet et nyt præg.

Ogsaa kirkens loft er blevet fornyet, hvilket gælder saavel bjælker som brædder, og endelig er der installeret et nyt varmeanlæg i form af et varmluftsoliefyr, som er anbragt paa loftet af vaabenhuset, der for øvrigt er blevet forsynet med nye døre og et vindfang, som gør det til et behageligt opholdssted.

Taget under ét maa man sige, at restaureringen har faaet et smukt udfald og tjener arkitekt og haandværkere til ære. Det er arkitekt Bertel Jensen, Hjørring, der har staaet for restaureringen, mens arbejdet er udført af murermester Andreas Therkelsen, elektroinstallatør Heino Aagaard, tømrermester Einar Thomsen, alle fra Serritslev, samt møbelpolstrer Neve, Hjørring, malermester Svend Jørgensen, Brønderslev, varmeinstallatør Toppenberg, Aalborg og orgelbygger Frobenius, Lyngby.

 

 

 

Mandag d. 8. juni 1959

 

Kirken virker paa sindet paa en egen maade

 

Sagde biskop Erik Jensen ved Serritslev kirkes genaabning

 

Serritslev kirke blev igaar formiddag genaabnet efter en omfattende restaurering, der har bragt den nær til sin oprindelige skikkelse. Til festgudstjenesten var der stillet ekstra bænke op i midtergangen, men alligevel kunne kirken ikke rumme alle, der var kommet.

Festligheden indledtes med en procession med biskop Erik Jensen, Aalborg og provst Gustav Kinch, Brønderslev, i spidsen, efterfulgt af præsterne S.C. Sørensen, Brønderslev, og Lygaard Sørensen, Jerslev.

 

Kirken er det sted, hvor Jesus kommer

I en kort tale før sin prædiken over dagens tekst sagde biskoppen bl.a.

- Vore gamle kirker virker paa sindet paa en egen maade. Kirken er det sted, hvor Jesus kommer, han er til stede, hvor to eller tre er forsamlede i hans navn, derfor har han været til stede ved vor daab og i alterets brød og vin. Hvis ikke han var til stede, var det hele intet værd, og ogsaa i Serritslev kirke er Jesus iblandt os.

Biskoppen udtalte sluttelig i genaabningstalen ønsket om, at dette sted maatte faa en saadan plads i sindet, at beboerne maa gaa i kirke, ja slet ikke kan lade være med at gaa der.

Efter genaabningstalen prædikede biskoppen ud fra dagens tekst om den store nadver.

 

Den tro, der frelser, er en ydmyg tro

Efter en salme talte provst Kinch, der bl.a. sagde:

- Vi har set frem til denne dag i den nyretaurerede kirke. Det er en festdag, der tjenes sognemenigheden til ære i lang tid, og det nye orgels skønne toner vil fylde kirken for en bekendende og lovsyngende menighed, der kommer til kirke for at lytte.

Nok er det en dag, hvor vi frydes ved den festlige glans, men det ægte budskab kommer til os i almene ord.

Den tro, der frelser, er en ydmyg tro. Se hen til ham, der har kaldet og draget os.

 

Budgettet holder

Om eftermiddagen var menighedsraadet vært ved et kaffebord i forsamlingshuset. Her bød menighedsraadets formand tømrermester E. Thomsen, velkommen og redegjorde nærmere for de formaliteter, der er gaaet forud for arbejdets begyndelse, samt mindedes det arbejde, der i sin tid blev gjort af pastor Kragh-Swartz og førstelærer H. M. Knudsen, der begge er flyttet fra sognet.

Videre udtalte han sin glæde over at have faaet overdraget tømrerarbejdet og takkede arkitekt Bertel Jensen, Hjørring, og de øvrige haandværkere.

Kasseren førstelærer O. Thomsen, redegjorde for den økonomiske side, hvoraf det fremgik at budgettet paa de 127.000 kr. ikke overstiges.

Provst Kinch talte om sognets og egnens aandelige biografi, om det arbejde, der var lagt for kirke og kirkegaard gennem tiden og mindedes henfarne slægter og sognets tidligere præster og lærere samt takkede alle haandværkerne for det smukke resultat.

Arkitekt Bertel Jensen, Hjørring, takkede menighedsraadet for god forstaaelse samt alle haandværkerne for den omhu og interesse, hvormed dette særskilte arbejde var udført.

Lærer J. C. Nielsen, Serrislev, lykønskede menighedsraadet med det resultat, der var naaet i kirken og udtrykte sin glæde over det samarbejde, hvorfor han takkede provst Kinch og pastor Sørensen.

Pastor S. C. Sørensen, Brønderslev, udtalte ogsaa sin glæde over restaureringen og sagde videre:

- Kirken er det sted, hvor vi kommer i vore lykkeligste stunder, saavel som naar vi søger trøst. Kirken skal ikke blot være en køn ramme, men Guds aand maa være med og gøre sin gerning, saa ordet bliver levende for menneskene. Saa bliver arbejdet et velsignet Guds værk.

Med tak for den gode dag sluttede formanden sammenkomsten